Udlejning
Skydedage:
Fra
Til
SONY (E) FE 100-400MM F/4,5-5,6 GM OSS



G Master super-telezoom
Dette højtydende G Master -zoomobjektiv dækker et bredt brændviddeområde på 100 mm til 400 mm, der er ideelt til sport, dyreliv og andre motiver, der kræver en lang rækkevidde. Det leverer billedkvalitet og AF-ydeevne, der understøtter professionel feltarbejde og sporing, og opfanger selv motiver i hurtig bevægelse med enestående opløsning og klarhed.
Hurtig, driftssikker autofokus
En optimal kombination af en dobbelt lineær motor og DDSSM-fokusdrevsystemer (Direct Drive SSM) er det første af sin art. Den implementerer også præcisionssensorer, der giver feedback i realtid for ekstrem nøjagtig positionsangivelse, så husets AF-system kan opnå sin højeste ydeevne.
Høj opløsning ved enhver brændvidde
Præcisionsoptikdesign sikrer konstant høj hjørne-til-hjørne-opløsning på enhver fokuseringsafstand i hele objektivets zoomområde. SEL100400GM leverer ikke kun flotte billeder af fjerne motiver med supertelebrændvidder, men giver en lige så høj ydelse, når du optager motiver tæt på.
Kompakt, let og mobil
Magnesiumlegeringskomponenter og andre forbedringer bidrager til stor holdbarhed samt klassens førende størrelses- og vægtreduktioner, der både giver større mobilitet og forbedret håndtering med letvægtshuse for lettere, mere stabil håndholdt optagelse.
Klarhed og kontrast under alle lysforhold
Sonys Nano AR-belægning reducerer uægte refleksioner, der kan forårsage skyggedannelser og overstråling under modlys og andre udfordrende lysforhold, for konstant høj kontrast og klarhed. Reducerede skyggedannelser, især når der optages under lyse udendørsforhold, betyder større indramnings- og komponeringsfleksibilitet.
Naturlig gengivelse og farver
To ED-glaselementer (ekstra lav spredning) og et Super ED-glaselement, strategisk indsat i et avanceret optisk design, reducerer effektivt aksial kromatisk aberration, der ofte er årsag til tab af opløsning i teleobjektiver. Resultatet er usædvanligt klare, veldefinerede billeder.
Skarpe billeder uden slør uden brug af stativ
Indbygget optisk SteadyShot-billedstabilisering gør det nemmere at indfange skarpe billeder, især når du optager sport eller andre motiver, der kræver hurtig stabiliseringsrespons. Mode 2-stabilisering fremmer dynamiske, panorerede billeder. Stabilisering på 5 akser bliver tilgængelig ved brug sammen med huse i α-serien med indbygget stabilisering.
Enestående alsidighed i optagelse
Flydende fokus og høj positioneringspræcision har gjort det muligt at opnå en fokusafstand på kun 0,98 meter med op til 0,35x forstørrelse. Du har et alsidigt 100 mm til 400 mm supertelezoomområde, plus fremragende ydeevne ved nærbilleder på 100 mm.
Justering af zoomdrejningsmoment
Dette er det første α-objektiv, der omfatter justering af zoomjævnhed, som giver mekanisk styring af zoomringens drejningsmoment. Angiv et lavere drejningsmoment for hurtig zoom, eller forøg momentet, når en langsom, stabil zoom er påkrævet. Finjusteringen gør, at objektivets fornemmelse kan tilpasses individuelle brugerbehov.
Producent | Sony |
Kategori | Udlejnings objektiver |